Tak til Lina Murel Jardorf for alt den healing  der er sent  over weekenden ,og  hindes healing cirkler hun har sat op for mig  i hindes have ,  healing sent for min  ribben i den ulykke jeg havde  i Oslo for nogle uger siden . 

Det er enormt følsom at få så meget healing,  og de gode  tanker  om kærlighed og healing, der føler med , når hjertet er på den ratte plads, for alt den healing jeg har fået igennem jeg alle sammen , Jeg takker også .

 Jeg  har sagt igen og igen  at sende healing er fantastisk , da tanker har ingen grænser og når de er sent i godheden og kærligheden så virker de.

Healing er blid, men det fungerer.

Healing hos Lina

Yang : Min schæfer på 9 1/2 år var kommet til skade med sit bagben. Det skete da han drejede rundt på vej ud af bilen, skreg, og ville derefter ikke støtte på benet. Efter et par timers hvile støttede han på benet, men var klart halt. Ved dyrlægebesøg dagen efter kunne et overdrevet korsbånd udelukkes, og på trods af halthed kunne der ikke fremprovokeres smerteytring.

Jeg fik tilbud om at Lina ville prøve at heale på ham, og var hos hende samme eftermiddag. Ved hendes gennemgang var der en meget tydelig reaktion ved venstre knæ. Ikke som smerte, men en slags stampen. Healingen blev afsluttet med nogle Life-wave plastre der blev placeret på pelsen.

Min hund fik en behandling mere, efter 4 dage, og igen efter 7 dage. Allerede dagen efter 1'st healing var der fremgang, og han var stort set haltfri efter nr 2 gang. Jeg har holdt ham i ro og kun luftet i snor i 4 uger i det hele, og er begyndt at træne med ham igen. Der har intet været med benet siden.

Daisy: Jeg overtog en 6 år gammel schæfer tæve for 1 1/2 år siden. Hun er meget energisk og alt skal foregå i et højt tempo. På grund af den høje fart slår hun sig tit fordi hun ikke tænker sig om. Lina tilbød at prøve med healing for at få lidt ro på hendes “hoved”. Lina har healet 4 gange på hende, og især efter anden gang kunne man mærke en forskel. Grundet manglende tid fra min side gik der for længe inden næste besøg, og der var ikke så stor forskel efter tredje og fjerde gang, men jeg har fået en forståelse for hvorfor hun er som hun er, og hvordan jeg kan arbejde med at få ro på hende.

Der er sket noget forunderligt...

I efteråret 2019 begyndte Lina at heale min hest Aslan. Egentlig var fordi han har en hudlidelse, men det er der er sket med ham mentalt er ret fantastisk. Aslan er en sensitiv 17 årig vallak. Jeg har haft ham i 12 år. Han stresser let, og det har gjort at han blandt andet har fået mavesår. Han er aldrig helt i ro når han er væk fra flokken, og står helst ikke længe på staldgangen før han skal videre. Aslan har aldrig rigtig kunne gabe, det har set ud som om han har vredet kæberne lidt rundt, men aldrig åbnet dem.

Efter Linas healing har Aslan ændret sig mentalt. Han blev mere groundet. Han kunne gabe! Faktisk kunne han nærmets ikke stoppe i to dage når jeg trak ham ned på staldgangen. Han har fået runde, fine bløde øjne tilbage, i stedet for det stressede hårde blik han kan have. Jeg kunne faktisk trække ham ned på staldgangen og hygge! Han er med mig nu, han stresser ikke når han står på staldgangen, og vi er begyndt at kunne tage på tur uden de store problemer uden hans hestevenner.

Aslan har helt sikkert taget Linas healing til sig. Sarcoiderne (hudlidelsen) har også ændret på sig. Han har utroligt mange af dem, og det vil nok tage en livstid at få dem væk, men hvis de kan holdes i skak, så er jeg også imponeret.

Lina har også været dygtig til at vejlede ift urter og andre problematikker han har haft. Fx hvad vi kunne give ham for at få bedre fordøjelse.

Aslan og jeg siger for tak for Linas hjælp!

Vores søn fik konstateret diabetes 1 i august 2019, han var på det tidspunkt 2 år.

Det var en omvæltning med indlæggelse, oplæring af vuggestue- og ikke mindst havde han en måned forinden fået en lillebror. En person uden diabetes har et blodsukker på mellem 4-8. Folk med diabetes 1 producerer ikke insulin, og det skal derfor tilføres til alt med kulhydrater i. Der er derfor ingen begrænsning for, hvad man må spise, hvilket var en lettelse for os. Men det betyder, at al mad skal måles og vejes - og vi skal tilføre insulin gennem en pumpe. Det er svært med så lille en størrelse, da han udvikler sig- og niveauet hertil skal passes. Det betyder også, at man meget ofte skal måle blodsukker, og det endte med at blive enormt frustrerende for ham at være i vuggestue, da hans blodsukker svingede en del. Efter udskrivelsen kom vi relativt hurtigt tilbage i vuggestuen med ham, men stort set alle dage blev han hentet før tid grundet svingende blodsukker eller udstyr der drillede - eller også hentede vi en dreng der var frustreret og ked af det. Det var en meget stressende periode for os alle - og især vores søn. Vi endte derfor med at tage ham ud af vuggestuen og i stedet gå hjemme på barsel med mor og lillebror.

Vi fik kendskab til Lina gennem bekendte, da hun behandlede en vi kender. Da vi fik kontakt til Lina var det knap 4 måneder forinden, vores søn fik diabetes. Alt foregik derfor i et stresset tempo og en dreng der ikke var glad. Han var bleg og havde sorte rander under øjnene - og specielt de høje blodsukre påvirkede ham meget. Det er rigtig svært at styre et blodsukker på så lille et barn, men vi som forældre gjorde, hvad vi kunne- bl.a. ved at gå hjemme med ham og få ro på. Lina startede med at fjernheale ham, og det var tydeligt at mærke efter de første par gange, at hans insulin-behov faldt drastisk. Han blev også langt mere rolig ved høje blodsukre, hvor han før kunne blive meget hidsig. Hertil smurte vi ham også med olier, på Linas anbefaling.

Lina havde informeret os om, at hans appetit ville blive ændret - og de første par dage efter var det meget tydeligt. På daværende tidspunkt gik han stadig i vuggestue, og også dernede kommenterede de på en kæmpe forskel som de mærkede, allerede efter første gang. Også bedsteforældre bemærkede en tydelig forskel på ham- bl.a. at han kunne sidde stille og roligt og lege med spil - selv ved et højt blodsukker. De anede på daværende tidspunkt intet om, at han var i gang med healing.

I starten af processen blev han "dårlig" af healingen forstået på den måde, at hans krop begyndte at rense sig selv. Han var træt, sløj og havde ingen appetit- men det gik over efter de første 3 dage- som Lina også forinden havde gjort opmærksom på.

Da vi fik kontakt til Lina havde vi specielt i starten lange samtaler, og Lina sporede sig ind på os - og på hvordan vi skal kurere hans diabetes 1.

Vi fandt årsagen til hans diabetes, som er kommet af et chok i en tidlig alder - og et chok kan ifølge Lina heales (og andre med erfaring på området).

Han er blevet healet flere gange efterfølgende. Vi oplever at have en dreng med mere livsglæde - der ser bedre ud. Han får stadig insulin og kan ikke undvære det pt,, men med udsigten til at hans krop kan genfinde sig selv så er det det hele værd. 

Når Lina har healet ham har hun også fundet andre ting der har været i ubalance- blandt andet en skæv fod, som hun intet vidste om. Lina kunne også mærke en bugspytkirtel igennem sine hænder der var "varm"- og dvs den fungerer, men er lagt i bero. 

Her 2 måneder efter vi har været i gang med Lina oplever vi langt flere stabile blodsukre dvs meget færrere lave og høje. Det er tydeligt, at det er rart for hans krop. Det er også tydeligt, at når der går lang tid mellem healingerne, så svinger hans blodsukker meget mere.

Hans krop har fundet langt mere balance end før vi gik i gang med healingen. Med alt hvad der er sket på kort tid har det selvfølgelig påvirket ham, og han bar på rigtig meget. Healingen Lina indtil videre har givet har løftet hans livsniveau.

Det er fantastisk som forældre at se glæden komme igen- og specielt efter en så stor omvæltning i en meget tidlig alder. 

Opdatering på vores hoppe og hendes separationsangst.           

Lina kontaktede mig og tilbød at hjælpe hoppen med hendes separations angst, via telepati og healing. 

Jeg vil kort fortælle om dette forløb, som strakte sig over nogle uger, og som gjorde en kæmpe forskel.

Lina tog kontakt til vores hoppe. Lina kunne med det samme mærke, at hoppen havde smerter i maven (mavesår), og andre spændinger i kroppen samt tandproblemer, så hun startede med at heale hende. 

Hoppen fortæller, at grunden til hendes angst, var fordi hun var meget bange for en ny adskillelse. Hun var meget glad for sin tidligere ejer - en gammel mand - som hyggede meget om hende, brugte meget tid på bare at være ved hende, han sad og snakkede og læste avisen højt for hende. Det savnede hun meget. Det gav ro og tryghed.

Men vores vallak kunne give hende denne tryghed og ro - hun så ham lidt som “den gamle mand”. ( vi har efterfølgende snakket med manden, som blev overrasket og sagde “ hvor ved i det fra ?, det var rigtig ) 

Lina  arbejde med hoppen og fortalte at vallakken kun var væk i kort tid når den skulle rides, men at han altid kom hjem til hende igen. Lina fik hoppen til at se shetlænderen som en, hun kunne finde tryghed ved, når vallakken var ude at ride. ( Hoppen så nemlig forinden shetlænderen som ubrugelig i forhold til sikkerhed og tryghed - men det fik Lina lavet om på) 

I starten når vi tog vallakken fra, var Lina “ved hoppen”. Allerede første gang mærkede vi tydelig forbedring i hendes adfærd. Hun løb med op til leddet som hun plejede - og løb også sine ture frem og tilbage, men faldt meget hurtigere til ro. 

Vi fortalte hver gang hoppen, hvad der skulle ske når vi tog vallakken fra og fortalte, at han snart kom hjem igen. 

Det blev bedre og bedre for hver gang vi tog ham væk og efter nogle gange, fulgte hun ikke med op til leddet, men blev bare der hvor hun var - fuldstændig rolig. 

Vi begyndte så at tage hende og shetlænderen ind i stalden, 10 min før vallakken kom hjem. 

Her blev hun udfordret igen. Hun var meget urolig og stresset i stalden, og ansede slet ikke sit mad, eller de godbidder vi stod med til hende. Hun var fuldstændig ligeglad med os. Men Lina var hos hende - som nok gjorde, at hun ikke forsøgte at komme/springe ud af hendes boks.  

Lina foreslog at lave en planche med et billede af dem hver og hvor de hver i sær var inde i en ballon hvor snorene sad sammen - så var de forbundet til hinanden, selv om vallakken ikke var der ( et livs bånd mellem dem). Den skulle hænge, så hoppen kunne se den, når hun var inde i stalden. Lina fortalte også hoppen om denne planche hvilket hoppen ville være meget glad for,  at få op at hænge. Jeg lavede en sådan planche med et livsbånd mellem dem - ja, i skulle have set hoppen da jeg kom i stalden med den, hun reagerede vild positiv og så nærmest stolt og glad ud - ørerne helt fremme, store øjne og stod længe og kiggede på den :-) 

Planchen hjælp faktisk utrolig meget og det blev meget hurtig bedre med hendes stres og uro - allerede  3. gang, gik hun stille og rolig ind i sin boks, spiste sit mad og stod så og lyttede efter om vallakken snart kom hjem. Det er stadig tydelig at se, at hun bestemt ikke bryder sig om at være i stalden uden ham - hun kæmper for, at angsten ikke skal tage over. Men via Linas hjælp og planchen, kan hun bevare roen.

Vi har valgt ikke at udvider opholdet i stalden, da de 10 minutter er nok lige nu. Vi - og hoppen - skal passe på lille følbasse i maven, så unødig og yderligere stres vil vi ikke udsætte hende for. 

Vi er nået SÅ langt med Linas hjælp - det er fantastisk at se hoppen rolig på marken og nærmest ligeglad med, at vallakken bliver taget fra. Og oveni er vi taknemlig med alt den information Lina kunne fortælle (som hoppe havde fortalt Lina) og derved kunne vi bedre hjælpe hende og gøre det på den måde som hoppen gerne ville have, for at hun kunne “være i det”.  

Tusinde tak for din hjælp Lina, det har simpelthen været en fantastisk og spændende oplevelse at “se” hvad du kan, hvilke evner du har - og resultatet heraf.

Lina kan noget.. jeg har altid haft en vis skepsis over for ting jeg ikke kan se eller forstå, men Lina har formået at overbevise mig om der er ting man ikke forstår, uden overhovedet at prøve - hun har bare gjort hvad der er naturligt for hende.

Første gang hun mødte Theodor, var han omkring 14 dage gammel. Vi var ude og kigge til en af hendes dage med åbent støberi. Han lå lidt og brokkede sig, om man formoder at små børn gør, da der kan være bøvl med fordøjelsen den første tid. Lina spurgte mig efter lidt tid, om jeg havde prøvet at lægge ham på et lammeskind… jeg svarede nej, og undrede mig lidt… jeg havde jo sørget for at holde ham tryg og varm.
”Han vil gerne have et lammeskind at ligge på” sagde hun så, som det mest naturlige i verden… ”Det fortæller han mig..” (jeg var dybt forbavset, og vidste ikke lige hvad jeg skule sige – altså.. så mange spørgsmål… - Hvordan ved hun det? Hvordan ved han det? Han havde aldrig før set et lammeskind i sit liv…?)

Hun spurgte om jeg ville prøve at låne et og lægge ham på mens vi var der, og jeg tænkte tjaa,, hvad kan der ske ved det.. så det gjorde jeg, og lade det ned under ham i liften.

Jeg ved ikke hvorfor, og jeg gjorde intet anderledes, men Theodor blev stille med det samme, og faldt hurtigt i søvn…. Han var stille og rolig resten af tiden, og da jeg kom hjem lagde jeg ham på et lammeskind da han brokkede sig næste gang, og det samme skete… - tak for rådet, jeg forstår stadig ikke hvordan, og hvorfor… men det er også lige meget, når jeg kunne se at min søn havde det bedre efter mødet med Lina :)

Nogle måneder senere, fik han et ubehageligt udslet på hele kroppen, inde i munden – over alt – han var ulykkelig og plaget!. Lægen sagde at det var en normal børne sygdom, at det ville gå væk efter 10 dages tid… men et morhjerte skærer når barnet har det dårligt!..
Min mor ’kom til’ at sladre om det til Lina, og lina kontaktede mig og spurgte om hun ikke måtte prøve at hjælpe ham, da de jo havde haft en så fin connection sidste gang. Jeg var igen lidt betænkelig, men altså, hvad kunne der ske, det kunne jo kun blive bedre…

Lina tog imod os, der var levende lys, og behagelige toner i baggrunden, og der var en dejlig energi i rummet – hun sad og holdte ham lidt rundt på kroppen, spurgte om det var værst i venstre side, for det synes hun at kunne mærke (how I dont know, for jeg havde intet sagt, og det var kun på armen og maven, som hun ikke kunne se pga. blusen, at det var  værre i venstre side…

Vi var der måske 20 minutter i det hele, og jeg skulle ikke gøre noget, og Lina holdte bare hendes hænder på ham.. da vi skulle gå, så det faktisk mindre rødt ud rundt om munden, og Theodor var rolig, og mere tilfreds end da vi kom.. vi fik noget gel creme og noget vand af en slags, som smagte af klor med(ved ikke hvad, Lina kan fortælle) som skulle hjælpe med healingen indefra..

Dagene efter blev det bedre og bedre, og der gik altså ikke de 10 dage som lægen havde varslet, nærmere 6, og en mere tilpas dreng, end i dagene før. Jeg mener hun sagde at hun ville fortsætte med fjernhealing efter vi tog hjem..

Igen.. jeg ved ikke hvordan, og hvorfor – om det er noget jeg bilder mig ind eller hvad.. men det er også lige meget, for det har på den ene eller anden måde virket, og gik hurtigere end forventet efter Linas hjælp… så tak igen – du hænger på os nu ;) – Mvh Pernille Lind, Hørsholm